Katte i hjemmet

k4600

Der er mange måder at indrette sit hjem på, når man har kat. Mange gør meget ud af det, hvor de bl.a. sætter store kradsetræer op og sørger for, at katten har forskellige steder at ligge. 

Noget af det, man i hvert fald med fordel kan sørge for, når man har en kat, er at den er sikker i hjemmet, den har nogle gemmesteder og at den har kradsetræer. 

Kat der hviler sig

Sørg for sikkerheden for din kat

Katte kan være rigtigt nysgerrige og nogle gange, kan det være knap så sikkert for katten. Det kan f.eks. være noget usikkert for en kat, hvis katten bor på 7. etage. 

Katte vil som udgangspunkt ikke hoppe ud af vinduet, men de kan være uheldige at blive distraheret af en fugl eller noget andet spændende og så er skaden sket. Katte kan holde til meget og de lander også som udgangspunkt på deres fødder, men det kan dels medføre store skader på katten at falde ud fra en høj bygning og dels kan det også ende med at tage livet af dem, da det f.eks. bliver for højt, hvis de falder fra 7. etage. 

For at gøre det mere sikkert for katten, kan man med fordel skærme af, hvis man åbner vinduet. Det kan man gøre med sådan noget som børnegitter eller hønsenet. Man behøves ikke nødvendigvis have gitter foran alle vinduer, men hvis man har et vindue man gerne vil have åbent om natten f.eks., så kan det være en god idé at have gitter for. 

Børnegitteret er i øvrigt også godt og anvendeligt, hvis man både har kat og hund. Katten kan hoppe hen over børnegitteret, hvis den f.eks. står ved trapperne. Hunden kan ikke på samme måde komme over, så ved at tilføje et børnegitter, kan man give katten et sted at gemme sig for hunden, hvis de kommer op at toppes. 

Kradsetræer 

Katte har brug for noget at kradse i, da det ofte klør under deres kløer. Hvis man ønsker, at kattene skal lade være med at kradse i ens møbler, så er kradsetræer vejen frem. 

Der findes mange forskellige kradsetræer, som på forskellig vis både kan sørge for, at katten ikke kradser andre steder, men som også kan give noget aktivitet til katten. Der findes store kradsetræer i forskellige niveauer, hvor katten dels kan kradse, lege, sove og gemme sig i huler. 

indretning

Huler

Katte har brug for at kunne gemme sig engang imellem. Særligt hvis katte er syge, så har de brug for at kunne være for sig selv. Derudover sover katte ret meget, og de vil som udgangspunkt gerne ligge et sted, hvor de kan gemme sig lidt. 

Kattehuler er oplagte for de fleste katte, og ellers kan katte også gerne lide at ligge forskellige steder, hvor de kan ligge lidt klemt. Katten kan godt lide f.eks. at ligge i en papkasse, men det ser jo ofte ikke så flot ud. Hvis man giver katten lidt forskellige valgmuligheder, så vil den finde de steder, den føler sig mest tryg. 

Det kan variere, hvor den ligger sig, men den vil højst sandsynligt finde et favoritsted.