Katte stiller høje krav, og det kræver, at du er kreativ, hver eneste gang der skal gives gaver til dit elskede pelsdyr. Du kan ikke blive ved med at forære den samme stofmus igen og igen – men hvad skal du så finde på i stedet?
Der findes heldigvis mange gode alternativer, for katte går ikke så meget op, hvad ting koster, eller hvor du har købt dem. Læs med her, og få inspiration til oplevelser til kan give din kat.
Du skal selvfølgelig ikke give din kat en tur med faldskærmsudspring, men du kan faktisk godt fabrikere din helt egen perfekt oplevelsesgave til din kat. Du kender selvfølgelig katten bedst og ved dermed også, hvad den bedst kan lide. Med den viden, kan du sammensætte den perfekt dag for din kat!
En dagsoplevelse med katten
Start dagen med den mad, din kat holder allermest af, efterfulgt af dens favoritsnacks. Herefter kan I lege med dens yndlingslegetøj, og så kan du børste den eller ae den, som den bedst kan lide det. Hvis din kan er typen, der elsker kasser, kan du bygge et fort af pap til den, som den kan herske over. Til sidst kan I afslutte dagen med at høre din kats yndlingsmusik eller se den yndlingsfilm – de flest katte har nemlig præferencer, når det kommer til den slags. Til sidst serverer du noget lækkert kød, som katten normalt ikke får, så den virkelig kan mærke, at det er en helt speciel dag.
På den måde kan du give din kat en perfekt dag med oplevelser, som passer lige til den. Og du undgår helt frustration over at have købt et dyrt kradsetræ, som alligevel aldrig bliver brugt.
Indendørs forhindringsbaner
Katte elsker at klatre og at bevæge sig rundt alverdens steder. Tit er der dog ikke så meget sjov indendørs som udendørs. Men det kan du ændre på med den perfekte gave: en masse hylder.
Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at hylderne er i et materiale, som din kat kan lide at gå på. Derfor er det godt at undgå meget glatte overflade og i stedet finde hylder i ubehandlede materialer. Når du har fået fat i hylderne, skal du tænke over deres placering. Sæt dem sådan, at din kat kan hoppe fra den ene til den anden – og så den i forlængelse kan hoppe andre steder hen. Det bliver ikke nødvendigvis det smukkeste i verden, men det vil til gengæld stimulere din kat og samtidig gøre, at den føler sig velkommen og anerkendt.
Vi elsker jo alle sammen vores kæledyr, men nogle gange glemmer vi, at de har andre behov end os mennesker. Ved at give din kat en fed forhindringsbane indendørs, kommer du over det problem. Det kan endda være, at du vinder prisens for årets bedste katteejer!