Maine Coon-katten er ofte omtalt som værende “hunden fra katteverdenen”. Dette er den kendt for, da den har nogle hundelignende tendenser i dens opførelse og personlighed. Når man beskriver Maine Coon-kattens personlighed, er nogle af nøgleordene: uafhængig, hengiven, social, kærlig, venlig og hundeagtige.
Maine Coon-katte er forskellige fra andre katteracer, da de selv opsøger og nyder menneskeligt selskab. I modsætning til mange andre katteracer, som er mere generte, er Maine Coons meget sociale, og mange beskriver dem som et ekstra familiemedlem.
Maine Coon er sociale kæledyr
Maine Coon er et kæledyr, der foretrækker at være i selskab med sin ejer, på samme måde som en hund gør. Dog er Maine Coon en kat, og det vil sige, at den ikke er lige så afhængig af dens mennesker på samme måde som en hund. Du vil højst sandsynligt blive mødt af din Maine Coon ved døren med et miav, når du kommer hjem. De fleste Maine Coon-katte trives også godt med gæster, og denne race er ikke bange, når det kommer til nye bekendtskaber.
Maine Coon egner sig godt som familiekat og sammen med andre kæledyr. De er glade for at lege som killinger især. Du kan være heldig at lære din kat aport med dens legetøj, hvilket er god underholdning både for dig og katten.
Maine Coon er ikke en helt almindelig katterace
Maine Coon-katte er meget smarte og snedige, og de er i stand til at bruge deres forpote til at øse mad eller legetøj op. En anden sjov ting, de ofte gør, er at dyppe favoritlegetøjet i vandskålen. Det er nogle af de sjove ting, der virkelig gør dig opmærksom på, at Maine Coon-katte ikke er en helt almindelig kat.
Den sociale sommerfugl, som Maine Coon-katte i den grad er, bliver influeret af sin ejer, og den vil på en måde afspejle ejerens personlighed i sin egen. Hvis du er en humørbombe, der snakker meget, vil din Maine Coon formenligt have nogle af de samme træk i sin personlighed. Dette gør også, at Maine Coon er nemme at dele hjem med, for de er det på lige fod med en selv. Du vil med sikkerhed opleve, at dine Maine Coons ofte befinder sig i samme rum som dig, og selvom de ikke nødvendigvis ligger på dit skød, er der ingen tvivl om, at de elsker dit selskab.
Hvad er forskellen på en han og hun Maine Coon?
Kontrasterne mellem hannen og hunnen af denne race er ikke så store, men dog er der nogle få ting, der er forskellige i forhold til kønnet.
Hankatten vejer bestemt mere og er større i størrelse. Bortset fra fysiske aspekter er de også mere legende og kræver mere tid fra ejers side.
Hunnerne kan være en smule mere sky over for fremmede – ikke så meget, at det gør en stor forskel. Det siges, at hunnerne er lidt mere intelligente sammenlignet med hannerne, så du har mulighed for at lære dem endnu mere.