De fleste mennesker har sikkert på mindst et tidspunkt i deres liv oplevet, at det kniber med at få budgettet til at løbe rundt. Specielt de, som er studerende, kan have problemer med at få SU’en til at strække sig over hele måneden, hvilket kan være et problem, når man skal købe nye bøger til sit studie, men generelt kan alle komme ud for at have et stramt budget.
Der findes heldigvis en måde, hvorpå man kan spare nogle penge, når man skal købe nye bøger; man kan nemlig købe brugte bøger på nettet.
Alverdens genrer til nedsat pris
Det er ikke kun kedelige, støvede leksikoner, som du kan købe brugt på nettet, men derimod alverdens genre både i form af fiktion og nonfiktion. Du kan altså finde genre såsom børnebøger, ungdomsbøger, krimier, science fiction, romantik, fagbøger og meget andet. Skulle du dog søge en bog, som du ikke kan finde, så har du også muligheden for at efterlyse bøger, så du kan købe lige netop den bog, som du mangler.
Det er altså oplagt at købe brugte bøger, hvis dine børn trænger til nogle nye godnathistorier, eller hvis du selv mangler en ny bog at læse inden sengetid. Ved at købe bøgerne brugt får du også muligheden for at købe flere bøger til den samme pris, som måske blot en enkelt bog ville have kostet fra ny.
Hvis du har fået lyst til at opdatere din boghylde, så kan du læse mere om brugte bøger her.
Studiebøger som ikke stjæler hele din opsparing
Som studerende kan man nemt komme til at frygte starten på et nyt semester, fordi der ofte følger en lang liste af bøger, som det forventes, at man køber med. Studiebøgerne er ofte dyre, og hvis man ikke har muligheden for at spare en masse penge op i løbet af det sidste semester, så kan det være svært at få råd til de nye studiebøger.
Heldigvis kan man også købe studiebøger brugt på nettet, hvilket er med til at skrue prisen på bøgerne gevaldigt ned, så de fleste studerende har muligheden for at kunne betale uden at skulle leve af pasta med ketchup en hel måned.
Da brugte studiebøger netop har haft en tidligere ejer, så kan man med de brugte bøger dog godt risikere, at der er blevet overstreget eller skrevet noter i margen. Dette er naturligvis ikke optimalt, men prisen på brugte bøger med notater i vil ofte være lavere end de brugte bøger, som stadig er i perfekt stand. Dermed kan man vurdere, om man er villig til at leve med en anden persons notater, hvis man betaler en lavere pris for bogen.
Sælg dine brugte bøger på nettet
Hvis din bogreol bugner af bøger, eller du blot gerne vil af med sidste semesters studiebøger, så kan du også sælge dine egne bøger på nettet. På denne måde kan du fastsætte prisen for dine brugte bøger og så nemt og hurtigt sætte dem til salg.
Du kan altså bruge salgssiderne til brugte bøger som en ekstra indtjeningskilde, hvis du alligevel har en masse bøger, som du gerne vil af med. Det er dog vigtigt ikke at lade sig forblinde af den sentimentale værdi af bøgerne og så sætte dem til salg for et alt for højt beløb. Et godt tip er at slå bøgerne op på nettet og så se, hvad de koster fra ny af. På denne måde kan du mere nøjagtigt regne ud, hvad en realistisk pris for dine brugte udgaver kunne være.