Der er bare nogle ting, katte ikke kan komme med til. Det kan være ferier, eller det kan være arbejdsrelateret, men nogle gange må vi bare afsted på ture, hvor katten bliver nødt til at blive hjemme. Men hvad gør man så lige? Det er ikke altid, din mor har mulighed for at komme forbi, og så må du tage andre midler i brug. Her kommer to forslag til, hvordan du får passet din kat, når du selv skal andre steder hen.
Den gratis løsning
Står du og skal på jagtrejse i Sydafrika her snart? Så har du sikkert allerede brugte flere penge på selve turen, end du har lyst til at tænke over. Derfor ville det være skønt, hvis du kunne få din kat passer gratis – og det er rent faktisk muligt.
Det hele handler om at have gode folk omkring sig! Måske har du en ven eller to, som du kan spørge om hjælp. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være den samme person, som besøger din kat, så du kan sagtens fordele opgaverne ud. Det kan også være, du kender én, som har mulighed for at få katten hjem hos sig. Det vil for det meste kun fungere, hvis du har en indekat, for ellers bliver den meget forvirret, men hvis det er tilfældet, kan den fint komme på besøg i din bedste vens lejlighed.
Så er naboerne ligeledes en god mulighed for kattepasning. De er jo alligevel lige i nærheden, og de ved, at hvis de gør dig en tjeneste nu, så gengælder du den helt sikkert en anden gang. Herudover er det jo også bare rart at have et godt naboskab, hvor man hjælper hinanden. Det kan jo være de har en hund, som du kan passe en anden gang.
Den, der koster penge
Af og til bliver vi også nødt til at lægge lidt penge, når det handler om vores elskede kæledyrs velbefindende. Det kan være, du skal på kursus i SEO med arbejdet, og så er der ikke rigtig så meget at gøre. Du skal bar afsted, og din kat må blive hjemme.
I de tilfælde er der rigtig mange fine betalingsløsninger. For eksempel kan du få en professionel kattepasser til at besøge dit hjem én eller flere gange om dagen, imens du er væk. Det er ikke specielt billigt, men til gengæld er der styr på tingene. Ofte kan du også finde folk, som tilbyder at passe din kat gennem diverse opslagssider. Dette kan ligeledes være fint, så længe du stoler på vedkommende og har en god fornemmelse. Endelig kan det være, du kender nogle med et stort barn. Børn elsker dyr, og de siger heller ikke nej til et par hundrede kroner ekstra, så det er oplagt at kombinere disse to forhold og tilbyde en fin løn for at se efter din kat efter skoletid.
Du kan i nødstilfælde vælg at lade din kat passe på internat, men som regel foretrækker den altså at blive hjemme eller at være sammen nogen, den kender. Derfor er det i første omgang en god ide at se på de andre løsninger. Ofte er det naturligvis nødvendigt at være ude i rette tid, for ellers bliver folk hurtigt bookede. Men hvis du er villig til at lægge lidt penge, kan du som regel finde en løsning selv i sidste øjeblik.