Gå til træning og få en velopdragen hvalp derhjemme

k4600

Hundehvalpe har brug for kontant opdragelse og træning for at lære, hvordan de skal opføre sig både i og udenfor hjemmet. Opdragelsen skal ske allerede i de tidlige måneder af hvalpens liv, så den får den gode opførsel med sig hele livet.

Tag hunden med til hvalpetræning

Hvalpetræning er med til at give din hund den bedste start på livet. Naturligvis skal det meste af opdragelsen foregå inden for hjemmets fire vægge, men hvalpetræning er et super god supplement til den gode opdragelse.

Hvalpetræning handler om at læse og forstå hundens signaler, og for hunden at forstå dig som ejer. Det er også en måde for hunden at socialisere på og lære at omgås andre hunde. Læs mere om hvalpetræning her.

Derfor er hvalpetræning vigtig

Når man træner sin hund, handler det om mere end bare sit og dæk. Hvalpetræning drejer sig om at læse og forstå essentielle kommandoer og signaler, hvordan man går tur pænt, kommer når der bliver kaldet og mestrer selvbeherskelse.

Hvalpetræning kan også lære hunden, hvordan den skal opføre sig, hvis man møder en anden hund eller ejer på en gåtur. For mange hunde er socialisering en udfordring, som nogen gange kan lede til negative oplevelser for ejer og hunde. Til hvalpetræning får i øvet socialiseringen i et kontrolleret miljø, så hunden får en positiv oplevelse med dens interaktioner.

Skab god kontakt til din hund

Hvalpetræning er også kvalitetstid for dig og din hund. Det er et rum hvori du og hvalpen skaber kontakt til hinanden og styrker jeres bånd.

Jo mere din hund lærer dig at kende, og omvendt, jo lettere bliver det at læse hinandens signaler. Hvalpetræningen skaber et fundament for den gode læring, hvor både du og hunden sidder på skolebænken.

Hvem kan komme til hvalpetræning?

Hvalpetræning er hovedsageligt for hunde i en alder mellem 9 uger og 5 måneder. Derefter bør hunden gå til normal hundetræning med andre ældre hunde, hvis der er behov for det.

Alle racer af hunde kan gå til hvalpetræning allerede fra første dag du får hunden derhjemme. Det er aldrig for sent at starte til hvalpetræning, selvom hunden har boet med dig i nogle måneder. Der er ingen skam i at støde på problemer med opdragelsen, alle kender til de klassiske begynderfejl. Heldigvis er hunde lærenemme og kloge, så det er aldrig for sent at komme på rette spor med træningen.