Lækker mad til dig og din kat

k4600

Hvis du studser over denne overskrift, så er du med garanti ikke den eneste. Men den er god nok – du kan lave god mad, der er egnet til både dig og din kat. Ikke bare, hvis du skulle løbe tør for kattemad, men også, hvis du gerne vil spare penge eller bare spare miljøet for al den ekstra emballage kattefoder kommer i. 

Det er hverken dyrt, omstændigt eller uappetitligt – men det er hyggeligt og din kat vil med sikkerhed spise det med stor fornøjelse. 

Din kat er kødæder

Hvis du kan huske det, så er du allerede godt på vej. Det er ikke ligesom at have en hund, der gerne spiser alle jeres rester, for en kat er væsentlig mere kræsen og derfor er der også langt flest katteejere, der vælger at fodre med den almindelige kattemad – enten som tør- eller vådfoder. 

Når du skal lave mad som både du og din kat kan spise er det derfor vigtigt, at du holder dig til de ingredienser, der kan forekomme naturligt i kattens kost. 

Det optimale er selvfølgelig kød. Der er som sådan ikke nogen restriktioner. Både oksekød, kylling og kalkun vil med sikkerhed falde i god jord hos missen. 

kat, der jager rotte

Fisk på menuen

Er der ikke kød i køleskabet, så er fisk også et rigtig godt alternativ. Det må aldrig serveres råt, men i stedet skal det koges eller på anden måde tilberedes, så du er helt sikker på, at det er både sundt og uden bakterier. 

Noget af det din kat vil blive rigtig glad for er fisk som tun, det er en klar favorit hos de fleste, men generelt er fisk et rigtig godt bud, hvis du en dag er løbet tør for kattemad og er nødt til at tænke ud af boksen.

Alt det andet

Selv om katten primært er kødæder, så er der også mulighed for at finde sunde godbidder i grønsagsskuffen i en snæver vending. Der findes nemlig både frugt og grønt, som din kat kan spise uden at få ondt i maven. Det drejer sig blandt andet om de gode havegrøntsager som: tomater, squash og gulerødder eller bladbede. Når det kommer til frugt skal du holde dig til det lidt neutrale som æbler, pærer og ferskener. 

Mangler du inspiration både til mad, der kan spises af din kat eller bare lækre, nye hverdagsretter, så er der rigtig god inspiration at hente på nettet, hvor du finder store samlinger af opskrifter og inspiration til din aftensmad. 

Kat, der spiser brød fra en hånd