Kan katte og hunde enes?

k4600

Du er sikkert en stor katteven, men måske drømmer du også om at få en sød hund? I film og TV er vi blevet oplært med idéen om, at hunde og katte er ærkefjender. Det er dog langt fra tilfældet, og der er mange hunde og katte, som kommer fint ud af det med hinanden. De kan tilmed blive gode venner, som får stor glæde ud af hinanden. Hvis du overvejer at få en hundeven til din kat, så læs videre her.

En god sammenføring

Det er vigtigt med en god start, når hunden kommer ind i hjemmet. Til en begyndelse skal du vænne katten langsomt til, at den kommer til at dele hjem med en hund. Det kan du gøre ved at afspille hundegøen for den. Måske kan du skaffe en bamse eller T-shirt, som lugter af hunden: Sørg for at katten lugter til duftprøven, så den vænner sig til hundens lugt. Når det bliver tid til sammenføring, skal du sørge for at hund og kat mødes på et neutralt territorium. Det vil sige et værelse, hvor katten ikke har madskål, legetøj, kurv eller andet, som den føler, at den skal forsvare. Sørg for at holde hunden i snor, og lad katten betragte hunden på afstand. Den skal have mulighed for at forlade situationen, hvis den ikke føler sig tryg og selv tage initiativ til kontakt.

Vælg en kattevenlig hund

Nogle hunderacer er bedre til at være sammen med andre dyr. Det er en god idé at gå efter en race, som har et rolig og fredeligt gemyt. Det kan også være en fordel, hvis du går efter en race, som ikke har de store jagtinstinkter. Det er også smart, hvis den enkelte hund er vant til katte på forhånd. Det kan f. eks være hvis at hunden kommer fra en opdrætter med kat, så den har været omkring katte siden hvalpealderen. Disse faktorer kan gøre en betydelig forskel for en god sammenføring og en fredelig sammeneksistens mellem hund og kat.

Hvad hvis det går galt?

Det kan selvfølgelig være svært at forudsige hvordan, at de to dyr tager imod hinanden. Det er forståeligt, hvis du har tvivl eller bekymringer. Derfor er det også smart at have en plan B – i tilfælde af at de to dyr slet ikke enes. Først og fremmest er det vigtigt at væbne sig med tålmodighed og tage små skridt. Med tiden skal dyrene nok finde ud af det. Hvis de slet ikke kan finde ud af det, kan du vælge at sende din hund på hundepension for en stund. På den måde kan katten få en pause fra sammenføringen. Det er selvfølgelig vigtigt at vælge en god pension som for eksempel hundensoase.dk/.